Efter en måneds tid og det hastigt forbedrede helbred har jeg ikke længere kunnet udskyde at få opstøvet det lokale fitnesscenter, så nu er jeg fuldstændig radbrækket efter første gang træning i en måned. Det er et fint lille sted, ret nyt og med alle de adækvate torturapparater. Men der er godt nok en ting, som man vist ikke finder ret mange steder: når man stiller sig hen til panoramavinduet for at få vejret igen, så er der pæne chancer for at se hvalerne ude i bugten. Således også sidste gang, hvor der både var blåst og haler af indtil flere hvaler derude. Desværre lidt langt væk, men stadigvæk lige fascinerende. Det flotteste er, når de stikker halen i vejret, og viser den hvide underside, men det betyder desværre også, at så er de på vej væk. Til gengæld ku´ det jo se ud til, at man nok skal få nogen at se en anden gang, så det glæder vi os til. A propos hvaler, så siger Mie, at der var opløb ved "brættet" i dag, for der var finhval på menuen - men der er vist lige en mental barriere vi skal over, før det kommer på bordet. Men hvis de andre kan, kan vi vel også...
Ha det godt allesammen, og skriv endelig en kommentar, så vi ved, at alle de skønne ord ikke bare svirrer rundt i cyberspace.
Vi ses, Mie og John
Vi skriver jo gerne kommentarer, hvis I vil udgive dem ;)
SvarSlet