Vinteren nærmer sig hastigt, i morges var der rim på jorden, og man mærker tydeligt, at der er fart på, for at solen skal nå at blive helt væk i løbet af de næste tre måneder. Man kan faktisk mærke det fra dag til dag, synes vi. Ellers er det jo en anden nedtælling, vi er i gang med, idet der kun er to dage, til Mie drager hjemad igen - så er "ferien" slut for denne gang. Så skal vi igen ud at køre taxi til "lufthavnen" og det skulle være muligt her i byen: det er så besynderligt, at det ser ud som om ca. hver anden bil er en taxi. Men selvfølgelig, når over halvdelen af befolkningen ikke har bil, og der ikke er noget, som hedder offentlig transport, må der vel være et marked, for den halvdel, der har bil. Hver morgen, når jeg trisser ti minutter ned til klinikken, kommer der adskillige taxier og henter folk til arbejde. Men selvom byen ikke er stor, er der ca. fem km. ud til rejefabrikken, og tre gange så langt til lufthavnen, så skal man gå turen to gange om dagen, er det jo nok i overkanten for de fleste. Så meget mere besynderligt er det, at der stort set ikke er nogen voksne, der cykler, det er kun børn, ligesom i USA. Hvis vi skulle være her i længere tid, ville det være det første, der skulle anskaffes - med bjerggear, förstås!
Nå, ikke så meget denne gang, jeg får jo alt for megen tid, jeg skal have til at gå på egen hånd de næste fem uger, så det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar