Been there, seen that....

Det må ud, for det fylder simpelthen så meget.
I formiddags var vi på en lille udflugt til den ene af de to bygder, som Aasiaat tandpleje servicerer et par gange om året. Ca. 45 min.s sejlads nordpå, d.v.s. næsten halvvejs til Disko, hvor vi for øvrigt tænker at tage på week-end, til en forblæst klippeknold ude midt i havet. Der var en del udstyr til klinikhuset, der skulle afleveres, så Mie og jeg fik lov at komme med og fylde de tomme sæder i den lejede motorbåd - med fører. Det var et meget lille samfund derude - ifølge chefen ca. 100 mennesker - og der havde man foruden den rejsende tandklinik, skole til 7. klasse, kirke og børnehave. Til gengæld ingen biler, de eneste motoriserede transportmidler var tre rendegravere, der jo er som skabt til at transportere alle vores pakkenelliker i grabben. Så det gjorde den ene af dem det par hundrede meter, fra anløbsbroen til midt på øen. Ret meget andet skulle vi ikke, så vi gik ombord igen og drog hjemad. På udturen havde vi da set en hvalhale (ingen sejltur uden hval), så vi håbede selvfølgelig på samme held igen. Godt midtvejs var der da også blåst og hale ret forude. Denne gang var båden ikke i rutefart, så skipper syntes heldigvis, at vi godt lige kunne ligge og vente på, at den måske viste sig igen......
Det kan jeg nok ikke rigtig beskrive, men I har sikkert set det på TV: pludselig stod der mange tons hval på halespidsen og lige lodret 6-8 meter op i luften! - og hvis I tror at drengerøvene i svømmepølen kan lave "bomber" - HA. Et fuldstændigt utroligt, fantastisk, totalt overvældende syn. Det var først længe efter, man kom til at tænke på, hvad der var sket, hvis den var landet oven på vores lille 10 personers motorbåd. I havde nok ikke hørt om det fra første hånd i hvert fald... Det var ikke bare hvalen, der var højt oppe efter den oplevelse. Desværre var fotografen denne gang for tæt på!! Nu har jeg så mange gange brokket over, at de var for langt væk, "så ka han lære det, ka han". Så nu har vi et par flotte nærbilleder af finner og mave af en temmelig stor hval. Nå, chefen havde heldigvis bare et almindeligt lommekamera, så hun fik et fantastisk billede, jeg forhåbentlig kan tigge en kopi af.
Nok for i dag, men det kunne altså ikke vente.