Ankomsten

Så er der hul igennem fra Grønland.
Vi ankom efter en planmæssig, men noget anstrengende tur for et døgn siden, og solen har skinnet uafbrudt lige siden. Så her er helt urimeligt varmt - 24 grader for at være præcis! - så alt det vintertøj, vi har taget med...
Nå, det ændrer sig nok, så man skal nok nyde det, mens det er der.
Vi blev hentet i "lufthavnen" i ambulance, så vi var standmæssigt kørende ved vores indtog i Aasiaat! Jo altså, tandplejen er jo en del af sundhedssystemet, så ambulancen er jo bare en del af udstyret. Endnu engang må man konstatere, at der er ikke spor i vejen med lidt nepotisme, når man blot selv er i den rigtige ende af den... Min chef, Olina (som jeg for øvrigt har haft som student på tandplejerskolen for en menneskealder siden)viste os rundt, allerførst til lejligheden vi skal bebo de næste måneder, siden en hurtig rundtur til tandklinikken, "brædtet", kirken og Brugsen. Det hele af en noget højere standard, end forventet. Selve byen er ikke stor, synes i hvert fald mindre end Beder, men det er nok svært at bedømme, da husene p.gr. af terrænet ligger temmelig spredt. Det er meget op og ned, og klipper overalt, så der er ikke noget, der hedder at grave i jorden. "Brædtet" er en grønlandsk ting, der går ud på, at man, når man har fanget noget, sælger det fra brædtet, og vi har da også været derhenne i dag og købe havkat til aftensmaden, så må vise, om vi kan finde ud af at lave det til. Der kan nok ikke blive tale om hvidvinsdampning, da det allerbilligste sprøjt koster hinsides de 100 kr., så vi må vænne os til lidt mådehold. Ellers er prisniveauet rimeligt, kun en smule dyrere end hjemme i Syddanmark.
Lejligheden er ganske dejlig, med udsigt direkte over vandet, men desværre også til affald, som ligger overalt. (Man føler sig i nogen grad hensat til Mindeparken efter sidste skoledag). Det kan man jo prøve at abstrahere fra, og nøjes med at indtage fjeldsiderne, isbjergene (indtil videre kun nogle små i det fjerne), og alt det andet fremmedartede, så det prøver vi på med opladt sind.
Tak til dem, der har holdt ud hertil, i fremtiden vil jeg prøve at fatte mig noget kortere.
(Mie og) John