Slutfasen

Sådan så der ud midt i september.

Et par af de nyere indbyggere - i lykkelig uvidenhed

Den sidste tid på Grønland falder lidt lang, så nu skal det blive rart at komme hjem. Tilsyneladende er det jo blevet Indian summer i Dannevang, så rent vejrmæssigt har man da fået jackpot i år: på de tre måneder heroppe har det vel sammenlagt været regn eller gråvejr i en god uges tid.
Til gengæld har det så været isnende koldt, når solen gemte sig. Det har den jo gjort om natten på det seneste, og det går voldsomt stærkt: siden midnatssolen forsvandt sidst i juli, er natten tiltaget med gennemsnitligt 11/2 time om ugen, og nu er hele byen i skygge, når jeg går på arbejde lidt i otte om morgenen. Den ligger jo stort set på en nordskråning, så det er kun på "bjergryggen", hvor gymnasiet ligger, der er sol fra morgenstunden, og der er is på vandpytterne fra det smeltevand, der kommer i løbet af dagen. I skyggen har der ganske vist ikke været noget, der smelter det sidste par uger, og et par små søer er halvt is- og snedækkede nu. Hvis man ikke er helt vild med is og sne og mørke, er det nok en kende deprimerende, og selvmord er stadig en temmelig almindelig dødsårsag.
Da jeg kom hjem fra arbejde i mandags holdt der politi og ambulance på gaden. De holdt der i lang tid og det viste sig senere at være en af årets konfirmander, der ikke har haft lyst til at leve længere. Det er så stort et problem, at et af de faste indslag i den grønlandske OBS er propaganda imod selvmord som en udvej, - især rettet mod ungdommen.
Så det er ikke bare m.h.t. tænder, det ser tragisk ud i Grønland. Fangerkulturen er klart uddøende, det er stor set kun danskere, der ror i kajak, grønlænderne dyrker speedbådsfiskeri og jagt med gevær - på fritidsbasis. Det er jo også den officielle politik, at samle bygdebefolkningen i større byer (altså sådan nogle som Aasiaat, hvor der bor ca. 3000 mennesker). Hvad enten man piber eller synger, er det også svært at se, hvordan man skal kunne modernisere  et  samfund med  2-3 timers transport til nærmeste sygehus - eller er der noget jeg har misforstået?!?  Nå, der er selvfølgelig forskel på, om der er tale om sejlads, - når det er godt vejr, og ellers slet ikke, - eller om man kan afhentes i ambulance, så man kan nok ikke helt sammenligne med Thyborøn. De to bygder, som "hører til" tandklinikken i Aasiaat, er begge på ca. 100 indbyggere, og det er jo vanvittigt dyrt at opretholde nogen særlig service for så små samfund. Så hvis de kunne bekvemme sig til at flytte ind til byen, ville alting blive meget bedre. Ja, det passer selvfølgelig heller ikke,  - det er svært at se en fremtid, hvis danskerne ikke gider blive ved med at sende store summer. Bl. a. derfor pågår der også hede diskussioner om udnyttelsen af den grønlandske undergrund, og de miljømæssige konsekvenser af olieboringer og uranudvinding og anden minedrift.
Børn der bliver interviewet i tv, skal i hvert fald ikke være fangere eller ikke en gang fiskere.
Det ville jo langt fra være det første "oprindelige folk", der bukker under i mødet med "civilisationen", og det bliver næppe afklaret de første mange år, så nu kan jeg nok lige så godt tage hjem.
Der er også i den grad blevet sagt farvel og tak for denne gang med lagkage og hjemmebag og demonstration af nationaldragt (sådan noget er jo hjemmegjort i de(n) meget lange vinteraften(er)
Der er afgang herfra kl. 6:15, så jeg skal for sidste gang i dette liv meget tidligt op!
Slut fra Grønland for denne gang, nu skal jeg hjem og se kone og børn, svigerbørn og sidst men ikke mindst børnebørn.


John.