Inden det kom så vidt, har jeg været lidt rundt i byen, og taget nogen af de typiske motiver: hundeklipperne - altså dem de ligger på - omkring fodringstid. Desværre er der ikke lyd på, men den er både kraftig og gennemtrængende, når først en har spottet fodermesteren i det fjerne.
Så er der et par skud af de huse, Mie ikke synes, man kan have børn i, uden at få et dagligt nervesammenbrud, bare fordi der er et frit fald på 10-15 meter ned på den allestedsnærværende granit. Som man kan se på legepladserne, er det det mest almindelige faldunderlag her på stedet!
Endelig synes jeg også, at I skulle se, hvordan en rigtig parabol ser ud, - ikke sådan en bitte tallerken, som de må klare sig med ude i Gjellerup!
Ellers sker der ikke meget heroppe, tiden går med nedtælling til hjemturen og arbejde - som har udviklet sig efter at gymnasiet er begyndt igen efter ferien. Det er svært at holde mund, når der kommer en 16-års tøs med tandpine, som i virkeligheden er mest optaget af et par plastfacader på fortænderne, der kune være lidt pænere. Stort set samtlige andre tænder med store cariesangreb kan med stor sikkerhed forudsiges at give nye tandpiner og i øvrigt gå til i råddenskab i løbet af de næste år. Altsammen helt unødvendigt - men facaden kunne godt være lidt pænere...... Nåh, vi fik da endnu engang begyndt på en rodbehandling.
Jeg bliver simpelthen så gal, men det fremgår vist allerede! Så farvel og tak for denne gang.
John.