Slutfasen

Sådan så der ud midt i september.

Et par af de nyere indbyggere - i lykkelig uvidenhed

Den sidste tid på Grønland falder lidt lang, så nu skal det blive rart at komme hjem. Tilsyneladende er det jo blevet Indian summer i Dannevang, så rent vejrmæssigt har man da fået jackpot i år: på de tre måneder heroppe har det vel sammenlagt været regn eller gråvejr i en god uges tid.
Til gengæld har det så været isnende koldt, når solen gemte sig. Det har den jo gjort om natten på det seneste, og det går voldsomt stærkt: siden midnatssolen forsvandt sidst i juli, er natten tiltaget med gennemsnitligt 11/2 time om ugen, og nu er hele byen i skygge, når jeg går på arbejde lidt i otte om morgenen. Den ligger jo stort set på en nordskråning, så det er kun på "bjergryggen", hvor gymnasiet ligger, der er sol fra morgenstunden, og der er is på vandpytterne fra det smeltevand, der kommer i løbet af dagen. I skyggen har der ganske vist ikke været noget, der smelter det sidste par uger, og et par små søer er halvt is- og snedækkede nu. Hvis man ikke er helt vild med is og sne og mørke, er det nok en kende deprimerende, og selvmord er stadig en temmelig almindelig dødsårsag.
Da jeg kom hjem fra arbejde i mandags holdt der politi og ambulance på gaden. De holdt der i lang tid og det viste sig senere at være en af årets konfirmander, der ikke har haft lyst til at leve længere. Det er så stort et problem, at et af de faste indslag i den grønlandske OBS er propaganda imod selvmord som en udvej, - især rettet mod ungdommen.
Så det er ikke bare m.h.t. tænder, det ser tragisk ud i Grønland. Fangerkulturen er klart uddøende, det er stor set kun danskere, der ror i kajak, grønlænderne dyrker speedbådsfiskeri og jagt med gevær - på fritidsbasis. Det er jo også den officielle politik, at samle bygdebefolkningen i større byer (altså sådan nogle som Aasiaat, hvor der bor ca. 3000 mennesker). Hvad enten man piber eller synger, er det også svært at se, hvordan man skal kunne modernisere  et  samfund med  2-3 timers transport til nærmeste sygehus - eller er der noget jeg har misforstået?!?  Nå, der er selvfølgelig forskel på, om der er tale om sejlads, - når det er godt vejr, og ellers slet ikke, - eller om man kan afhentes i ambulance, så man kan nok ikke helt sammenligne med Thyborøn. De to bygder, som "hører til" tandklinikken i Aasiaat, er begge på ca. 100 indbyggere, og det er jo vanvittigt dyrt at opretholde nogen særlig service for så små samfund. Så hvis de kunne bekvemme sig til at flytte ind til byen, ville alting blive meget bedre. Ja, det passer selvfølgelig heller ikke,  - det er svært at se en fremtid, hvis danskerne ikke gider blive ved med at sende store summer. Bl. a. derfor pågår der også hede diskussioner om udnyttelsen af den grønlandske undergrund, og de miljømæssige konsekvenser af olieboringer og uranudvinding og anden minedrift.
Børn der bliver interviewet i tv, skal i hvert fald ikke være fangere eller ikke en gang fiskere.
Det ville jo langt fra være det første "oprindelige folk", der bukker under i mødet med "civilisationen", og det bliver næppe afklaret de første mange år, så nu kan jeg nok lige så godt tage hjem.
Der er også i den grad blevet sagt farvel og tak for denne gang med lagkage og hjemmebag og demonstration af nationaldragt (sådan noget er jo hjemmegjort i de(n) meget lange vinteraften(er)
Der er afgang herfra kl. 6:15, så jeg skal for sidste gang i dette liv meget tidligt op!
Slut fra Grønland for denne gang, nu skal jeg hjem og se kone og børn, svigerbørn og sidst men ikke mindst børnebørn.


John.

Polarvinter

Ja, ja, det varer jo nok en tid, før isen lukker farvandene, men det begynder alligevel at markere sig, det med polarcirklen. Her et par dage før efterårs jævndøgn, kom det første snevejr, og det var hverken slud eller tøsne, men rigtig frostsne, som indtil videre er blevet liggende i skyggen, selv på den nordvendte del at hustagene.

Inden det kom så vidt, har jeg været lidt rundt i byen, og taget nogen af de typiske motiver: hundeklipperne - altså dem de ligger på - omkring fodringstid. Desværre er der ikke lyd på, men den er både kraftig og gennemtrængende, når først en har spottet fodermesteren  i det fjerne.
Så er der et par skud af de huse, Mie ikke synes, man kan have børn i, uden at få et dagligt nervesammenbrud, bare fordi der er et frit fald på 10-15 meter  ned på den allestedsnærværende  granit. Som man kan se på legepladserne, er det det mest almindelige faldunderlag  her på stedet!
Endelig synes jeg også, at I skulle se, hvordan en rigtig parabol ser ud, - ikke sådan en bitte tallerken, som de må klare sig med ude i Gjellerup!

Ellers sker der ikke meget heroppe, tiden går med nedtælling til hjemturen og arbejde - som har udviklet sig efter at gymnasiet er begyndt igen efter ferien. Det er svært at holde mund, når der kommer en 16-års tøs med tandpine, som i virkeligheden er mest optaget af et par plastfacader på fortænderne, der kune være lidt pænere. Stort set samtlige andre tænder med store cariesangreb kan med stor sikkerhed forudsiges at give nye tandpiner og i øvrigt gå til i råddenskab i løbet af de næste år. Altsammen helt unødvendigt - men facaden   kunne godt være lidt pænere......  Nåh, vi fik da endnu engang begyndt på en rodbehandling.

 Jeg bliver simpelthen så gal, men det fremgår vist allerede!  Så farvel og tak for denne gang.

John.

Ser det ikke indbydende ud?

Hvad gør man, når der ikke er et træ at fyre med i tusind kilometers omkreds?

Ja  det var jeg også spændt på, men nyoprykkede revlingplanter brænder fortræffeligt, omend de også hurtigt brænder ud, - det er jo kvas man fyrer  med. Men bøfferne smagte storartet.

Arbejde 2

Ja som nævnt er arbejde og arbejde jo flere ting, og den bærtur jeg har nævnt vi skulle ud på, foregik i mandags i isnende kulde og nærmest stormvejr, så vejrmæssigt var det ikke så vellykket. Da både sortbærrene og blåbærrene var noget under normal størrelse ifølge mine medplukkere, var det i det hele taget tæt på fiasko. Heldigvis havde man sørget for, at forplejningen var i top, og så er grønlændere i hvert fald mindst lige så meget til fals som syddanskere: der var både mattak, hjemmerøget fjeldørred (en ret hyppig dødsårsag heroppe er botulinusforgiftning efter indtag af diverse hjemme"konserverede" fødevarer.....), som smager rigtigt godt og ammasætter (har jeg prøvet en gang, og det var nok for mig) som forretter. Altsammen inden en overdådig hovedret af rensdyrkølle skåret ud i bøffer over bål med stegte kartofler. Herefter termokaffe og diverse bagværk af både hjemmegjort og fra Pissifik. Så da de fleste også fik næsten fyldte 4-liters fryseposer med bær med hjem, syntes alle, at det havde være en fin tur (fridag i det grønne).
En af de  store oplevelser for mig var, at jeg så en edderkop!! Bortset fra myg og fluer, har vi ikke set skyggen af insekter (ja, jeg ved godt, at edderkopper ikke regnes for insekter, men de ligner nu godt nok til mig), hverken uden- eller indendørs. Så ingen spindelvæv under sofaen - lige så uvant som det fænomen, at selvom man lader vanddråberne ligge urørt  på bruserarmaturet efter endt bad, er det skinnende blankt og som nyt næste gang man træder ind under bruseren. Så selvom vandet smager ad pommern til, har det jo visse forsonende elementer i forhold til det kalkvand vi har i Beder.
Nå, nu må jeg i Pissifik før de lukker, jeg har spist mig igennem de rester, der var i fryseren, så nu skal jeg for alvor til at klare mig selv! I morgen bliver det vist rensdyrsteg på sømandshjemmet, og så er jeg da kommet igennem endnu en week-end
Ha det godt allesammen,
John